19. jan. 2021
Af af Bente Schmidt

Jesper Steinmetz: Mine vildeste år

Jesper Steinmetz
Jesper Steinmetz
Foto: Gregers Overvad
TV 2's Jesper Steinmetz er i begivenhedernes centrum, når Joe Biden indsættes som præsident.

Når Joe Biden som USA’s 46. præsident onsdag den 20. januar indsættes, er det tredje gang, TV 2’s USA-korrespondent Jesper Steinmetz dækker en præsidentindsættelse.

TV 2, TV 2 NEWS og TV 2 PLAY samsender fra klokken 12.30 til klokken 19, hvor NEWS fortsætter dækningen resten af aftenen.

Se med på tv

Værter i studiet er Poul Erik Skammelsen og Cecilie Beck. De har besøg af TV 2’s USA-eksperter Torsten Jansen og Mirco Reimer-Elster, andre USA-kendere, tidligere udenrigsministre, herboende amerikanere, Trump-støtter m.fl.

Jesper Steinmetz har været USA-korrespondent i 10 år.

De vildeste år

– Det er altid en fantastisk begivenhed med historisk vingesus, når en ny præsident indsættes under overværelse af flere tidligere præsidenter, i dette tilfælde George W. Bush, Bill Clinton og Barack Obama. Men denne gang har hele optakten været tumultarisk og hårrejsende, og man er ikke helt tryg, før præsident-eden er aflagt, og dagen er forløbet uden angreb på demokratiet, som vi oplevede under stormen mod Kongressen i sidste uge, siger Jesper Steinmetz til tv2.dk.

– Jeg har været journalist i mere end 25 år, og det her er kulminationen på de fire vildeste år, jeg har haft som journalist. For første gang i over 100 år er den afgående præsident ikke til stede ved indsættelsen. Ingen ved, hvad Trump kan finde på, så vicepræsident Mike Pence bliver garant for, at præsidentskiftet forløber, som det skal.

Læs mere om: