Jesper Steinmetz raser over danskerne
- Hvor er de gamle dyder blevet af? Spørger TV 2's Jesper Steinmetz sig selv. Han måtte før jul lægge øre til en forfærdelig historie, hvor hans bror Jacob Steinmetz var kommet slemt til skade.
Jacob arbejder til dagligt som ambulance-læge, og har medvirket i tv-programmerne "Alarm 112". Derfor var det ekstra hårdt for Jacob, da han tre dage før juleaften styrtede og slog benet i Frederiksberg Have, og efterfølgende lå hjælpeløs på jorden, mens forbipasserende ignorerede hans nødråb:
- Hjælp. Så hjælp mig dog! Råbte han, og måtte efterfølgende erkende, at der ingen hjælp var at hente. Han måtte selv lirke telefonen op af lommen og ringe efter hjælp.
Jesper Steinmetz kunne ikke holde følelserne tilbage, og rasede mod danskernes opførsel i en kronik i Berlingske Tidende i tirsdags:
- Det er nærmest ironisk, at en mand, der til daglig hjælper andre, må ligge hjælpeløs i sneen, mens folk bare går fordi, lyder det fra ham.
- Jeg er overrasket over, hvor danskernes dyder er blevet af, skriver Jesper Steinmetz.