28. nov. 2020
Af Karina Didriksen

Jesper Vollmer: Dejligt at Hilda er så elsket

Jesper Vollmer.
Jesper Vollmer.
Foto: Kaspar Wenstrup
Hilda Heicks svigersøn, Jesper Vollmer, er glad for, at hun fik så meget kærlighed med på vejen, mens hun var med i "Vild med dans".

Jesper Vollmer er glad for, at han nåede at se sin seje svigermor, Hilda Heick, danse i ”Vild med dans”, inden hun fredag aften måtte forlade dansekonkurrencen.

- Det var lidt uventet, at hun røg ud nu. Men jeg kan også se, at hun et eller andet sted er glad. Især for al den kærlighed, hun kan mærke, for der er virkelig meget kærlighed i rummet, sagde Jesper Vollmer til BILLED-BLADET og tilføjede med et smil:

- Jeg nåede at se hende danse, og det var helt fantastisk.

Har tabt sig

46-årige Jesper Vollmer har stor respekt for sin svigermor, og han kan mærke, at hun har ændret sig, mens hun har været med i ”Vild med dans”.

- Hun stråler jo helt vildt! Det er fedt at se, at hun har nydt det så meget, og det er dejligt at se, hvor elsket hun er, sagde han og tilføjede:

- Hun er jo været fysisk træt, men hun har fået så meget energi og har smidt nogle kilo og har fået en helt anden dagsrytme.

Læs mere om: