29. jan. 2022
Af Karina Didriksen

Jimilian og Asta Björk efter Vild med dans: Sådan er vores forhold nu

Jimilian og Asta Björk.
Jimilian og Asta Björk.
Foto: Lars H. Laursen
Sidste års ”Vild med dans”-vindere, sangeren Jimilian og danseren Asta Björk, har holdt kontakten ved lige.

I november 2021 vandt sangeren Jimilian og partneren Asta Björk ”Vild med dans”.

Nu er der gået to måneder, og de kan se tilbage på et fantastisk danseeventyr, som både har givet dem en oplevelse og et venskab for livet.

- Asta vil altid have en ven i mig. Hun har virkelig lært mig mange dansetrin, og det var en oplevelse, jeg aldrig glemmer. Vi er blevet megagode venner, siger en glad Jimilian til BILLED-BLADET.

Astas gode idé

27-årige Jimilian Ismaili har dog ikke nået at se så meget til Asta siden ”Vild med dans”.

- Jeg har haft travlt med at lave musik og bruge tid med min familie og kæreste. Men vi skal blive bedre til at ses i det nye år, fastslår han.

24-årige Asta Björk har en god idé til en fysisk aktivitet, som han kan lave sammen med hende og danseveninderne Mille Funk og Jenna Bagge.

- Du skal da med på vores fitnesshold, for vi danser til dine sange, lyder det med et grin fra den islandske danser, som tilføjer:

- Vi går på et dansehold i Milles lokale fitnesscenter. Hun gik der i forvejen, og så syntes Jenna og jeg, at det lød sjovt. Det er bare for hyggens skyld og er sjovere motion end et løbebånd.

I BILLED-BLADET nr. 4, der var på gaden torsdag den 27. januar, kan du læse et interview med ”Vild med dans”-vinderne Asta Björk og Jimilian om tiden efter TV 2-showet.

Læs mere om: