15. mar. 2011
Af af Liz Rørsig

Johannes Langkilde: Min personlige grænse var nået

Johannes Langkilde
Johannes Langkilde
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
TV-værten Johannes Langkilde er lykkelig over at være sluppet ud af Japan.

TV 2's nyhedsvært Johannes Langkilde landede tirsdag middag i København - lykkelig over at være sluppet ud af det katastroferamte Japan, hvor han i nogle dage havde rapporteret direkte fra landets jordskælvsramte hovedstad, Tokyo.

- Jeg tog af sted med gummistøvler, madration og drikkedunk for at dække tsunamien, som jeg havde glædet mig til at fortælle om - selv om det lyder mærkeligt.

- Men jeg nåede ikke længere end til Tokyo, hvor jeg så fandt ud af, at det var en atomkraftulykke, jeg stod over for. Jeg befandt mig 250 km fra kraftværket, og selv om alle forsikrede mig om, at det var sikkert at befinde sig i området, tog det mig et døgn at finde ud af, at min personlige grænse var nået, fortæller Langkilde til BILLED-BLADET.

- Jeg ville ikke tage chancen og begive mig videre. Jeg syntes personligt, at det var for meget, så jeg vendte hjem.

Hos TV 2 fortsætter man dog dækningen af katastrofen i Japan, selv om man endnu ikke kender risikoen ved at opholde sig i landet. Bl.a. er nyhedsværten Divya Das rejst til det plagede land.

Læs mere om: