Johannes Nymark: Derfor har vi valgt dette navn til vores datter

Foto: Hanne Juul
Familie-trekløveret er blevet enige om et navn til deres lille prinsesse.

Johannes Nymark og Silas Holst havde sammen med Louise Mahnkopf masser af drengenavne parat, men da det viste sig, de tre sammen ventede en datter, måtte de i tænkeboks. Og nu har de så fundet ud af, at den lille pige skal hedde Maggie My.

- Ja, vi troede faktisk i starten, vi skulle have en dreng, men da det viste sig, vi skulle have en lille prinsesse, måtte vi til at tænke i pigenavne, fortæller Johannes Nymark til BILLED-BLADET.

- Vi syntes alle tre, det var sindssygt svært at finde et pigenavn. Vi ville gerne have et dobbeltnavn, og på et tidspunkt kom jeg faktisk til at sige Maggie – og vi syntes alle tre, at det lød rigtig sødt, og det minder os om krydderiblandingen "Maggi Juicy Chicken",  forsætter Johannes Nymark med et grin.

- My kom med som navn nummer to, fordi My er sødt og svinger godt sammen med Maggie. Og så kan hun jo selv vælge, når hun bliver større, om hun vil bruge begge navne eller bare et af dem.

- Og så ligner vores lille datter faktisk også Maggie fra "Simpsons", når hun ligger og guffer på sin sut, så det hele giver rigtig god mening, mener Johannes Nymark.

Hos de tre forældres familier er navnet faldet i god jord.

- Ja, de synes alle, det er et rigtig fint navn, og de var nok også forberedt på, at vi ikke ville vælge et traditionelt pigenavn, forklarer Johannes Nymark, der samtidig kan berette, at lille Maggie My trives storartet.

- Hun spiser og sover og er helt vidunderlig.

Ifølge sitet navnebetydning.dk er der i 2014 registreret 182 med Maggie som første fornavn. Maggie er stadig et sjældent navn i Danmark, men dog med en stigende popularitet.

Sitet oplyser også, at Maggie er kæleform af navnet Margrethe og betyder ”perle”.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden