Tirsdag, 6. september 2022 - af Laura Dalgård Hansen

Jonas fra Landmand søger kærlighed: Derfor var vi ikke et godt match

Jonas 

Jonas 

Foto: Anders Brohus/TV 2
I tirsdagens afsnit af "Landmand søger kærlighed" sagde Jonas farvel til den første af sine tre bejlere.

I niende sæson af ”Landmand søger kærlighed” kan man blandt andre følge 28-årige Jonas Aagren Larsen, som i tirsdagen afsnit var på gruppedate.

Det var også her, han sagde farvel til den første af sine bejlere.

Jonas kunne selv bestemme

Aflysning fra to kvinder i sidste øjeblik betød, at Jonas kun mødte tre kvinder på speeddaten, og efterfølgende valgte han at invitere dem alle tre med videre på gruppedate. 

Efter gruppedaten skulle landmanden tage en beslutning om, hvorvidt han ville invitere alle tre kvinder med hjem på gården. Han valgte dog kun at invitere to af dem – nemlig Xenia og Kristina.

Det blev derfor et farvel til Ann.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Vi har haft en meget kammeratlig tone, når vi har snakket sammen. Ikke fordi det ikke har været sjovt, men det er mere på vennebasis, tænker jeg, forklarede Jonas i programmet om sin beslutning.

Efterfølgende reagerede Ann på at blive fravalgt. 

- Jeg er ærgerlig over, jeg ikke blev inviteret med, men jeg kan godt forstå Jonas’ begrundelse. Den er jeg okay med, fortalte hun.

Man kan følge ”Landmand søger kærlighed” hver tirsdag på TV 2.

Jonas har inviteret Kristina og Xenia med hjem på gården og sagt farvel til Ann (yderst til højre). 

Foto: Anders Brohus/TV 2

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden