27. jul. 2022
Af Karina Didriksen

Jonas Vingegaard og familien er ankommet til Danmark: Her er hans første ord

Jonas Vingegaard.
Jonas Vingegaard.
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Tour de France-vinderen Jonas Vingegaard er ankommet til København med privatfly sammen med kæresten og datteren.

Med en lille smule forsinkelse landede Jonas Vingegaard med privatfly i Københavns lufthavn kl. 11.55.

Den danske Tour de France-vinder trådte ud af flyet et kvarter senere med et stort smil på læben, og kort efter fulgte kæresten Trine med deres lille datter Frida i armene.

- Det var en helt fantastisk flyvetur med privatfly, og så kom der to F-16 fly og hilste på, og det var jo en helt vanvittig oplevelse, sagde en rørt Jonas Vingegaard til TV 2.

https://imgix.billedbladet.dk/20220727-121011-l-5568x3712maxxx.jpg
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

En kæmpestor oplevelse

Det er tre dage siden, at 25-årige Jonas Vingegaard blev kåret som vinder af det store cykelløb og skrev sig ind i historiebøgerne.

Nu står den på massiv fejring i København hele dagen – først på Rådhuspladsen og derefter i Tivoli.

- Det er helt vanvittigt med sådan en modtagelse, og jeg har lige hørt, at der er helt pakket inde på Rådhuspladsen. Det bliver en kæmpestor oplevelse, og jeg glæder mig til at stå på balkonen, sagde Jonas Vingegaard på et kort pressemøde i lufthavnen.

Nu venter der cykelstjernen en køretur med politieskorte fra lufthavnen og ind til Københavns Rådhus, hvor hans forældre og tusindvis af danskere står klar til at modtage ham.

Læs mere om: