16. apr. 2024
Af Majken Munk

Jonna Harbo forklarer: Mange tror det om Vandkant til salg, men det passer ikke

Jonna Harbo fra "Vandkant til salg"
Jonna Harbo fra "Vandkant til salg"
Foto: Jesper Sunesen
Ejendomsmægler Jonna Harbo har været en del af tv-programmet ”Vandkant til salg” i alle sæsoner, og hun oplever, at seerne tror en bestemt ting om programmet.

Jonna Harbo har efterhånden nu i fem sæsoner vist den bedste side af hjembyen Brejning frem i tv-programmet ”Vandkant til salg”.

Den 61-årige ejendomsmægler har været med i programmet fra dets spæde start.

Hun oplever, at der er mange seere, som har en opfattelse af, at de mæglere, der er med i programmet, har mødt hinanden.

Men det faktisk ikke tilfældet for hende.

- Vi har jo aldrig mødt hinanden, os der er med i programmet. Jeg har ikke mødt nogle af de andre. Men jeg tror, mange tror, vi møder hinanden, fortæller Jonna Harbo til BILLED-BLADET.

Der er dog udsigter til, at hun snart skal møde en ”Vandkant til salg”-kollega.

- Adam, som er med i programmet også, har ringet og spurgt, om jeg vil give en kop kaffe, fortæller hun smilende.

Programmet favner bredt i forhold til geografien i Danmark, men også når det afspejler de mennesker, der medvirker.

- Vi er så forskellige i det program. Vi ser noget forskelligt af Danmark. Lige som jeg er overrasket over alle dem, der kommer til mit område nu, fordi de har set det i fjernsynet, lige så overrasket er jeg, hvis jeg ser programmet, for jeg kender ikke de andres områder. Jeg tror, at det er godt, vi er så forskellige, fortæller hun.

I denne femte sæson, som for tiden ruller over skærmen på TV 2 Fri, har Jonna Harbo ikke fået set det hele.

Det skyldes nemlig noget, som seerne får at opleve i sjette afsnit. Her udnævnes hun til præsident i Rotary.

- Jeg har ikke set de nye programmer, for jeg er altid til Rotary om tirsdagen, hvor det bliver sendt, så jeg laver et opsamlingsheat en gang imellem. Så lærer jeg jo også selv noget af det, fortæller hun.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-15/Foto---Heartland_TV-2.jpg_rotary.jpg
I sjette afsnit af "Vandkant til salg" kan Jonna Harbo løfte glasset for sig selv, da hun udnævnes som præsident for Rotary.
Foto: Heartland TV/ TV 2

Læs hele interviewet med Jonna Harbo i denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag den 18. april.

Læs mere om: