20. sep. 2016
Af af [Ken Richter

Jonny fra Gutterne på kutterne: Jeg er frisk igen

Jonny Olsen fra "Gutterne på kutterne" på TV 2
Jonny Olsen fra "Gutterne på kutterne" på TV 2
Foto: Metronome/TV 2
Jonny Olsen er på havet igen, efter han har været indlagt på sygehuset.

Jonny Olsen er tilbage i styrehuset på den kutter, som han fisker fra sammen med sin storebror Jan. Efter TV 2 stoppede med at lave optagelserne med de friske fiskere fra Thorup Strand, hvoraf næstsidste afsnit blev vist tirsdag aften, har Jonny været indlagt på Skejby Sygehus.

- Jeg har fået fjernet nyresten, men nu er jeg frisk igen, fastslår Jonny ude fra havet og indrømmer, at det ikke var helt smertefrit.

LÆS MERE: Jan fra "Gutterne på kutterne": Min bror er indlagt igen

- Jeg håber i hvert fald ikke, at det kommer igen, men jeg skal scannes på et tidspunkt for lige at være sikker på, at alt er væk, forklarer Jonny Olsen til BILLED-BLADET.

Jonny ved godt, han skal tage den med ro, men holde sig fra havet kan han ikke.

- Vi er kun to om bord, så derfor må min storebror Jan tage slæbet og klare alle de tunge løft. Men jeg regner med, at jeg er helt klar i næste uge, siger den seje gut fra en hemmelig fiskeplads et sted ude i Jammerbugten.

Gutterne fra kutterne på TV 2
De seje fiskere fra "Gutterne fra kutterne" på TV 2.
Foto: Metronome/TV 2

Læs mere om: