16. maj. 2023
Af Luise Marie Bekker

Juhuu! Endelig kommer Bachelorette: Her er de 16 mænd

Se alle de 16 mænd, der kæmper om at vinde Julie og Mettes hjerter.

Om en uge skydes datingsæsonen i gang med Danmarks første sæson af "Bachelorette".

To kvinder og 16 mænd tager afsted til Mexico på et helt særligt datingeventyr med et fælles håb: At møde deres fremtidige partner.

I to sæsoner har vi fulgt mere end 40 singler søge kærligheden i "Bachelor".

Tre par har fundet hinanden, og vi også har været med helt tæt på de knuste hjerter, hårde afvisninger og hede kys.

Dating er frustrerende

De 16 mænd, der er rejst til Mexico for at date Julie og Mette, har alle erfaring med datinglivet både online og i det virkelige liv, og de er enige om, at det til tider kan være frustrerende at befinde sig på datingscenen:

- Alle mine oplevelser med datingapps har været dårlige. Jeg er ikke typen, der er på Tinder. Jeg foretrækker helt klart at møde en sød pige i virkeligheden, og man kan møde en sød pige de fleste steder. Bare man er god til at starte en sjov og flirtende samtale op, siger 24-årige Adam.

Men selvom datinglivet kan være frustrerende, er det også kilden til at blive klogere på sig selv, mener 25-årige Markus:

- Hvis du har svært ved at finde kærligheden, så lad være med at tro, at det er dig, der er problemet, for alle singler struggler med det samme. Sådan er vores kultur indrettet for tiden, og selvom det er hårdt, er det nogle helt fantastiske ting, man kan finde ud af - både om sig selv og om verden omkring en, imens man er single.

26-årige Mikkel M. tilføjer: - Kast dig ud i det, for selvom man kan ende i akavede situationer og med afvisninger, så rykker man sig som person fra gang til gang, og det er med til at hærde og danne en som person på datingmarkedet.

"Bachelorette" får premiere tirsdag 23. maj på TV 2 Echo og TV 2 Play.

Øverst i artiklen kan du se et galleri med de 16 mænd i "Bachelorette".

Læs mere om: