24. aug. 2016
Af Helle Skram de Fries

Julie Berthelsen trækker børnekortet i Vild med dans

Julie Berthelsen og Marc Maribo Christensen
Julie Berthelsen og Marc Maribo Christensen
Foto: Hanne Juul
37-årige Julie Berthelsen har to små børn, så hendes dansepartner i "Vild med dans", Marc Maribo Christensen tager turen til Aarhus, så de kan træne.

- Jeg har trukket ”små-børns-kortet”, fortalte Julie Berthelsen med et stort smil til BILLED-BLADET, da der onsdag var ”Vild med dans”-pressemøde i Tivoli.

Den dygtige sanger, forfatter og børnetøjsdesigner er i fuld gang med at træne sammen med Marc Maribo Christensen, som er hendes dansepartner i ”Vild med dans”.

Marc Maribo Christensen bor på Christianshavn, mens Julie Berthelsen lige er flyttet til Aarhus. Det giver naturligvis nogle logistiske udfordringer, når de to skal træne.

Galante Marc tager til Julie Berthelsen i Aarhus

Julie Berthelsen og hendes kæreste Minik Dahl Høegh har sønnen Casper Nanoq på fire år og datteren Sia på 10 måneder, og derfor har Marc Maribo Christensen galant tilbudt, at han for det meste tager toget til Aarhus, når de to skal træne.

- Så jeg har fortalte min familie og mine venner, at de først kommer til at se mig sent om aftenen, lyder det fra den professionelle danser, der har danseskolen ”Kom og dans” i Helsingør.

LÆS MERE: Julie Bethelsen viser sin nyfødte søn frem

Læs mere om: