Annonce
14. jan. 2026
Af: Karina Didriksen

Julie Berthelsen var tæt på at give op: Har kæmpet med det i årevis

Sangerinden Julie Berthelsen.
Sangerinden Julie Berthelsen.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Sangerinden Julie Berthelsen, som medvirker i TV 2-programmet ”Snyd din alder”, har længe kæmpet med kiloene.

Julie Berthelsen følte efterhånden, at hun havde prøvet alt for at komme af med de overflødige kilo.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Men lige lidt hjalp det. Hver gang, hun havde tabt sig, tog hun efterfølgende på igen. Det fortæller hun åbent om i TV 2-programmet ”Snyd din alder”.

Her lægger den 46-årige sangerinde ikke skjul på, at hun har været tæt på at give op i kampen mod kiloene.

- Jeg har manglet motivation i mange år. De sidste 10-15 år har jeg svinget med i hvert fald 10 kilo, hvilket er meget, og det er noget, jeg har kunnet mærke meget på min psyke, at det bare er gået op og ned, fortæller Julie Berthelsen i programmet og tilføjer:

Annonce

- Jeg har prøvet mange diæter og kure, men må bare konstatere, at de ikke virker på mig. Så hvad er det, jeg gør forkert, og hvorfor kan jeg ikke holde det? Sådan nogle indre dialoger inde i mig selv har fyldt meget.

Blev vejet på tv

Hun forklarer, at hun begyndte at tage på, da hun blev gravid med sin søn for snart 14 år siden, og siden da er vægten gået op og ned.

Annonce

Det motiverede hende til at sige ja til at deltage i ”Snyd din alder”, hvor hun på 12 uger skal undersøge, hvilken forskel det gør, når man skal undvære ultraforarbejdet mad, spise efter de officielle kostråd og dyrke masser af motion.

I programmet blev hendes vægt i starten af eksperimentet målt til 84,4 kilo.

Hvordan det ender, bliver afsløret i afsnit 2, der sendes onsdag den 14. januar på TV 2.

Julie Berthelsen, Hans Engell, Mette Horn og Lars Elbæk medvirker i sæson 2 af "Snyd din alder" på TV 2.
Julie Berthelsen, Hans Engell, Mette Horn og Lars Elbæk medvirker i sæson 2 af "Snyd din alder" på TV 2.
Foto: TV 2

Bor i Sverige

Julie Berthelsen bor til daglig i Sverige med sin ægtemand, håndboldspilleren Minik Dahl Høegh og deres to børn, sønnen Casper Nanoq på 13 år og datteren Sia på 10 år.

Mere om: