
Kæmpe gave til en af finalisterne i Vild med dans

Det største ønske for de fire semifinalister fredag 21. november var naturligvis at danse sig til en finaleplads.
Det ønske blev opfyldt for Camilla Ottesen og Thomas Evers Poulsen, Jasmin Lind og Michael Olesen, samt Alfred Midé Erichsen og Camilla Dalsgaard.

Oveni finale-pladsen fik især en af deltagerne en anden drøm opfyldt. Nemlig Camilla Ottesen.
Da BILLED-BLADET dagen før semifinalen mødte hende i Mastiffs systue, fortalte hun, hvor højt hun elsker alle de kjoler, de har kreeret til hende.

Det var svær at vælge, men det blev den røde tangokjole, hun udpegede som favoritten.
- Looket var så gennemført i kjolen til tango. Den smukke røde farve, håret – alt var virkelig flot, lød Camilla Ottesens begrundelse.
- Jeg er vild med alle kjolerne, men den røde tangokjole var så unik – helt vildt flot, tilføjede dansestjernen.

Kjolen på igen
I semifinalen skulle hvert par danse en lyndans, hvor de på få minutter skulle klæde om og opføre en dans, de havde danset tidligere i programmet.
Fra en krukke trak de en vilkårlig seddel, hvorpå der stod, hvad de skulle danse.
Her trak Camilla Ottesen sedlen, hvor der stod tango. En kæmpe gave da det jo betød, hun skulle have yndlingskjolen på igen!

Sammen med den cha-cha-cha hun og Thomas Evers også dansede blev det så til en af de eftertragtede pladser i finalen, der finder sted 28. november i Forum Horsens.

Få alle historierne om alt det, du aldrig så i Vild med dans i vores podcast ”En sidste dans”, hvor vi har dansere, nydansere, værter og heltene bag kameraet med i studiet hver uge for at sige pænt farvel til programmet.
Lyt lige nu lige her – helt gratis, eller hvor du plejer at lytte til din podcast på Spotify eller Apple Podcasts.