18. sep. 2023
Af Majken Munk

Kærlighed hvor kragerne vender-Mads med lykkeligt nyt: Skal være far for første gang

Mads fra "Kærlighed hvor kragerne vender"
Mads fra "Kærlighed hvor kragerne vender"
Foto: Sune Harmsen/ TV 2
Selv om Mads Lundsgaard ikke fandt en kæreste i ”Kærlighed hvor kragerne vender”, har han fundet lykken. Nu kan parret dele en stor nyhed.

Mads Lundsgaard var én af de fire singlemænd, der søgte efter en kæreste i ”Kærlighed hvor kragerne vender”.

Han endte med at vælge Josefine, men de fandt hurtigt ud af, det ikke skulle være dem.

Efter optagelserne har Mads fundet lykken med Anne Sofie, som han siden er blevet kærester og er flyttet sammen med.

Nu kan parret dele endnu en stor nyhed.

Det afslører de på deres Instagram med et fint billede, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.

For Mads og Anne Sofie venter deres første barn sammen.

- Et nyt eventyr starter til foråret - og vi glæder os meget 🤍👶🏼, skriver de til opslaget, der også rummet et billede af et scanningsbillede samt en bodystocking og en lille bamse.

Parret afslører også her, at de har termin i marts 2024, hvor den lille ny ventes at ankomme.

Mads og Anne Sofie bor sammen i Mads’ hus i Kalundborg.

Da parret over for BILLED-BLADET afslørede, at de havde fundet sammen, fortalte Mads, at det var tæt på at ske i selve programmet.

- Jeg fik en kæreste en måneds tid eller halvanden efter optagelserne. Hun havde tilmeldt sig programmet, men nåede aldrig at være med, fortalte han efter finalen i ”Kærlighed hvor kragerne vender”.

Mads og kæresten Anne Sofie. 
Mads og kæresten Anne Sofie.
Foto: Martin Høien

Nu kan parret altså se frem til endnu et stort skridt sammen.

Læs mere om: