Kaos i tv-studiet: Natasja Crone afløser Cecilie Beck

Natasja Crone

Natasja Crone

Foto: TV 2
Natasja Crone træder til og vikarerer for Cecilie Beck under dækningen af præsidentvalget, efter at tv-værten er gået i selvisolation.

Der er coronakaos på Christiansborg med indtil videre 13 ministre i selvisolation, herunder statsminister Mette Frederiksen.

Og nu er turen så kommet tv-studiet i Tivoli, hvor Cecilie Beck natten igennem og indtil tidlig morgen var vært på valgdækningen. 

Coronasmittet sender tre i hjemmeisolation

I studiet havde Cecilie Beck Venstres integrations- og udlændingeordfører Mads Fulgede, der nu viser sig at være smittet med corona.

I studiet var også professor Vincent Hendricks og journalist og USA-ekspert David Trads. Alle tre er nu - udover Mads Fuglede selv - gået i selvisolation indtil et coronasvar foreligger. 

Cecilie Beck
Foto: Peter Grosen

Cecilie Beck

Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan

- Vi har på TV 2 fulgt alle regler omkring tv-produktion, og vi har selvfølgelig haft særlig opmærksomhed på det udbrud, der har været på Christiansborg. Derfor har alle medvirkende, der har været på Christiansborg inden for de seneste fire dage, også fået foretaget test, før de kunne medvirke i vores valgdækning, siger chefredaktør for TV 2 NEWS og TV 2 Event Ulla Pors om situationen i tv-studiet og fortsætter:

- Jeg er utroligt ked af den situation, som er opstået, selv om vi har fulgt alle retningslinjer. Det er meget beklageligt – særligt over for vores andre gæster – men det er desværre den virkelighed, vi alle sammen agerer i lige nu.

Natasja Crone træder til med kort varsel

Heldigvis er Natasja Crone trådt til med kort varsel. Hun har selv arbejdet i valgstudiet fra tidlig morgen og fik fri klokken 11, men er nu klar til at tage værtstjansen for Cecilie Beck sammen med Poul Erik Skammelsen allerede klokken 16.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden