25. jun. 2016
Af Helle Skram de Fries

Karina Frimodt jubler: Nu kan jeg danse igen!

Karina Frimodt
Karina Frimodt
Foto: Hanne Juul
Tidligere på året fik ”Vild med dans”-stjernen Karina Frimodt fjernet det ene bryst på grund af cancer, men nu kan hun endelig danse igen.

Det var en barsk omgang ”Vild med dans”-stjernen, Karina Frimodt, skulle igennem, da hun tidligere på året fik fjernet det ene bryst på grund af cancer.

Siden har den dygtige danser været gennem et langt og sejt genoptræningsforløb med det mål for øje at blive i stand til at gøre det, hun elsker: at danse!

Nu er hun næsten i mål.

Vind drømmerejse – deltag gratis

Karina Frimodt har stadig ondt

- Jeg kan danse igen, men det gør stadig ondt, så jeg håber, kroppen holder. Det er først for nylig lykkedes mig at få armen helt op over hovedet, fortæller Karina Frimodt til BILLED-BLADET.

Karina Frimodts første store prøve er rollen som Penny i ”Dirty Dancing – The Musical”, der genopføres i Operaen med premiere 8. juli.

Med på scenen er Karina Frimodts tætte ven, Silas Holst, der har rollen som danselærer Johny Castle, og Mathilde Norholt i rollen som Frances ”Baby” Housemann.

Læs mere i BILLED-BLADET nr. 25 om Karina Frimodts comeback i danseuniverset.

Læs mere om: