Kaspar og Lambang fra Sommerdrømme: Sådan fik vi tvillinger

Kaspar og Lambang med tvillingerne Java og Atlas.
Ægteparret Kaspar og Lambang Arianto fra TV 2’s ”Sommerdrømme” fik deres store ønske opfyldt, da de i 2018 blev forældre til tvillingerne Java og Atlas.
De havde længe drømt om at få børn og havde oprindeligt planer om at adoptere. Da det ikke kunne lade sig gøre faldt valget i stedet på en rugemor i USA.
Kaspar og Lambang ønskede brændende at få tvillinger, så derfor fik den amerikanske rugemor, Lindsay, sat to befrugtede donoræg op. Det lykkedes i første forsøg, og for to et halvt år siden blev de forældre for første gang – til en dreng og en pige.
Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan
- Vi er biologisk far til hvert vores barn. Jeg er far til Java, og Lambang er far til Atlas, fortæller Kaspar til BILLED-BLADET som forklaring på, at deres søn er højere end sin søster, og at han er lidt mørkere end hende.
Et fantastisk liv
Kaspar og Lambang har stadig kontakt til rugemoderen Lindsay, og de er dybt taknemmelige for, at hun har bragt deres ønskebørn til verden.
- Det har været sådan en lang proces, men det har givet os et fantastisk liv med børnene og et endnu bedre liv, end vi havde før, lyder det med et stort smil fra Lambang, mens Kaspar tilføjer:
- Selvfølgelig kan vi også have hårde dage lige som alle andre, men gennem ”Sommerdrømme” vil vi gerne minde folk om magien ved at være en familie, for der er så meget, man tager for givet. Det er magisk for os, at det overhovedet kan lade sig gøre.
”Sommerdrømme” sendes onsdage kl. 20.00 på TV 2.
Seneste nyt

Dennis Ritter om tiden efter Chris Ankers død: ...

Sødt øjeblik: Prinsesse Isabella sørgede for at ...

Kronprins Frederik deler billede fra tour-bilen: Sender ...

Vejrvært Sara Maria Franch-Mærkedahl: Her er hendes ...

Prins Gustav og prinsesse Carina: Det her er en ...
