25. nov. 2023
Af Karina Didriksen

Kasper Fiskers hustru var helt paf: Sådan fejrede de Vild med dans-sejren

Kasper Fisker og hustruen Stephanie.
Kasper Fisker og hustruen Stephanie.
Foto: Hanne Juul
Den tidligere fodboldspiller Kasper Fisker fejrede ”Vild med dans”-sejren med sin hustru, Stephanie.

Kasper Fisker har haft en fantastisk støtte i sin hustru, Stephanie Fisker, gennem hele ”Vild med dans”-rejsen, og fredag aften var hun naturligvis også til stede i Forum Horsens.

Og jublen var stor, da den tidligere fodboldspiller og hans partner Karina Frimodt vandt konkurrencen.

- Jeg forstår det stadigvæk ikke! Selvfølgelig har vi forestillet os ”tænk, hvis det kunne ske”. Men det har jo været et mega højt niveau og en vanvittig oplevelse, sagde en noget paf Stephanie, da BILLED-BLADET mødte hende efter showet.

Hun glædede sig til at fejre sejren med sin ægtemand og resten af ”Vild med dans”-holdet.

- Vi skal fejre det med en stor fest bagefter til efterfesten, hvor alle samles, fortalte Stephanie og tilføjede:

- Det bliver dejligt, at vi alle sammen kan puste ud nu og bare nyde det. Og alle har gjort det sindssygt godt, så der er rigtig meget, der skal fejres i aften.

Sejren blev dog også fejret med et kærligt kys i kulissen!

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-25/_hjp8573.jpg
Kasper Fisker og hustruen Stephanie.
Foto: Hanne Juul

Stephanie Fisker, som er influencer, ser dog også frem til at få lidt alenetid med sin mand.

- Det næste bliver at vende tilbage til en hverdag, der ikke handler om dans. Jeg har nærmest ikke set Kasper den seneste uge, så jeg mangler også min mand og at snakke med ham. Jeg kan virkelig mærke, at jeg har skullet undvære ham!

Parret har tre børn sammen, som også fulgte med i ”Vild med dans”-finalen, hvor deres far altså vandt sæson 20.

- Jeg har ikke nået at få en reaktion fra dem endnu, men jeg ved, at de er hjemme hos deres morfar og hans kone og hygger sig helt vildt. De har glædet sig så meget til det her, sagde Stephanie og tilføjede med et smil:

- Vores børn har været med til generalprøver og et liveshow, og jeg ved, at lige nu danser rundt og er helt oppe at køre. Det er også kæmpestort, og jeg glæder mig til at høre deres reaktioner.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-25/_hjp8572.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: