11. aug. 2021
Af Karina Didriksen

Kendt sanger med i Vild med dans: Hvem skal han mon danse med?

De professionelle dansere i "Vild med dans" sæson 18.
De professionelle dansere i "Vild med dans" sæson 18.
Foto: Henrik Ohsten / TV 2
Endnu en nydanser er blevet offentliggjort i den kommende sæson af ”Vild med dans”, og det er en ung, mandlig sanger.

Den første mandlige nydanser i efterårets ”Vild med dans” er netop blevet offentliggjort af TV 2.

Det er den 26-årige sanger Jimilian, som har det borgerlige navn Xhemiljan Ismaili og er af albansk afstamning.

Han står bag sange som ”Slem igen” og ”Damer på lager” og er indtil videre den yngste på dansegulvet til efteråret.

https://imgix.billedbladet.dk/jimilian_mathias_peldrup_gade_1.jpg
Foto: Mathias Peldrup Gade

Har rytmisk sans

- Jeg har fulgt med i Vild med dans, og jeg glæder mig til at mærke den stemning, de alle sammen taler om. Jeg er vant til at stå på en scene, men jeg er spændt på, hvordan det bliver at skulle danse i stedet for at synge, siger Jimilian til TV 2 og fortsætter:

- Jeg elsker musik og har rytmisk sans, men jeg har aldrig dyrket dans på den måde, og det vil jeg glæde mig til at lære.

Syv kvindelige dansere

Der er i år syv kvindelige, professionelle dansere på holdet: Mille Funk, Jenna Bagge, Asta Björk, Karina Frimodt, Claudia Rex, Malene Østergaard og Camilla Milholt Dalsgaard.

Hvem mon Jimilian får som dansepartner? Det må vi vente og se.

”Vild med dans” har premiere fredag den 10. september kl. 20.00 på TV 2.

Læs mere om: