20. apr. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Kritikken havde nær fået konsekvenser: Badehotellets hr. Weyse overvejede at stoppe

Jens Jacob Tychsen som hr. Weyse 
Jens Jacob Tychsen som hr. Weyse
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
"Badehotellet" blev bestemt ikke taget godt imod af anmelderne til at begynde med, og kritikken var så voldsom, at Jens Jacob Tychsen, der spiller hr. Weyse, omkring anden sæson overvejede at stoppe i serien.

”Badehotellet” er den absolut største seer-succes gennem de sidste mange år, og snart ruller det allersidste afsnit over skærmen.

Det var tilbage i 2013, at seerne lærte fru Frigh, hr. Weyse, hr. Madsen, Molly, Amanda og alle de andre elskede karakterer at kende, og de er alle med i den store sæsonfinale.

At der er lavet hele 10 sæsoner af ”Badehotellet” er i sig selv utroligt, set i lyset af den voldsomme kritik serien blev mødt med i begyndelsen. Det havde nær fået konsekvenser, for Jens Jacob Tychsen overvejede at tage sit gode tøj og gå. Også selv om han altid har været stor fan af den genre, som ”Badehotellet” er en del af, og han elsker film og serier som ”Matador” og ”Huset på Christianshavn” og ”Olsen Banden”.

– Før der var noget, der hed ”Badehotellet”, sad Lars Ranthe og jeg engang i garderoben på Det Kongelige Teater og talte det der gamle sprog, mens vi hulkede af grin, og jeg kan huske, Lars sagde, at vi er født i en forkert tid. Vi havde elsket at være med i de der ting. Det var netop derfor, da vi en del år senere sad på ”Badehotellet”, sagde: ”Vi er her nu. Det er en unik situation og oplevelse. Det er once in af lifetime. Nu skal vi nyde det og tage den og bringe den til mål. Det er alt det, vi har drømt om at få lov til", fortæller 48-årige Jens Jacob Tychsen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-18/20240412_2SL0792-Jens-Jacob-Tychsen-BB-55.jpg
Jens Jacob Tychsen
Foto: Søren Jul Lamberth

Det var særligt den løftede spillestil, der til at begynde med blev kritiseret. I branchen mente nogen sågar, at Jens Jacob Tychsen ville ødelægge sin karriere, hvis han fortsatte i ’den dumme serie’.

– Omkring anden sæson overvejede jeg, om jeg skulle pakke min kuffert og sige tak for nu, for det var jo gået godt indtil da, og jeg havde lavet alverdens teaterroller og fået masser tilbud og styrede min karriere sådan som jeg gerne ville, og sådan skulle det jo helst fortsætte. Lars var fantastisk til at sige, at vi skulle holde fast, for nu havde vi startet det sammen, siger Jens Jacob Tychsen, der nu har spillet hr. Weyse gennem hele 10 sæsoner.

Nu er den røde badekåbe lagt på hylden, og for skuespilleren er det helt fint, at der nu skal ske noget nyt.

Læs mere om: