22. nov. 2013
Af af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik deltager i TV2-program

https://imgix.billedbladet.dk/lost_media/35047.jpg
Foto: TV 2
TV2 Fri øjner muligheden for en seer-rekord, når kronprins Frederik tager på sejltur med Troels Kløvedal.

Kronprins Frederik har været med ombord på Nordkaperen under en del af Troels Kløvedals maritime Danmarks-turné, der kan følges på kanalen TV 2 Fri.

Der er kongelig gæstestjerne-optræden i serien ”Mit Danmark”, nærmere bestemt i afsnittet , der sejler over skærmen den 2. december.

Frederik og Troels har kendt hinanden i mange år, og der bliver tid til et par gode sømandssamtaler om gamle dage ved roret i episoden først i december, og så skal kronprinsen, som den frømand han er, også en tur i vandet med dykkerdragt, maske og iltflaske på ryggen for at se nærmere på den undersøiske del af riget.

Kendt hinanden i flere år

Danmarks kommende konge har tidligere medvirket en Troels Kløvedal-serie på TV. På DR 1 fortalte Kløvedal i 2010 ”Flådens Historie”, og i den forbindelse fik han sig en god snak om søslag og andre flådefortællinger med kronprinsen.

TV 2 Fri-serien ”Mit Danmark” er i øvrigt den mest sete serie hidtil på den forholdsvis nye kanal, og med kronprins Frederik på skærmen sammen med den populære søulk Kløvedal er der stor chance for, at det kongelige afsnit 2. december sætter ny seerrekord på TV 2 Fri.

SE TRAILEREN FOR DET KONGELIGE PROGRAM HER

Læs mere om: