13. dec. 2019
Af Karina Didriksen

Lærke Winther om ægtemanden: Derfor passer vi godt sammen

Lærke Winther.
Lærke Winther.
Foto: Kaspar Wenstrup
Skuespilleren Lærke Winther fra TV 2-serien ”Mellem os” har fundet sit livs kærlighed i scenografen Thomas Ravn.

Lærke Winther giftede sig for to år siden med den 55-årige scenograf Thomas Ravn.

Der er mange grunde til, at parret passer godt sammen.

- Vi har uhyggeligt mange ting tilfælles. Vi elsker den samme musik og deler mange værdier og samme humor, fortæller Lærke Winther til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Men samtidig er vi også forskellige, så på den måde kan vi blive ved med at synes, at det er interessant at snakke sammen.

Mor til en datter

Den 44-årige skuespiller, som er aktuel i TV 2-serien ”Mellem os”, har datteren Billie på 14 år med sin eksmand, fotografen Mikkel Bo Winther.

Lærke Winthers nuværende mand, Thomas Ravn, har tre store børn fra et tidligere forhold.

I BILLED-BLADET nr. 50, der er på gaden nu, kan du læse et interview med Lærke Winther, hvor hun fortæller om ægtemanden og rollen som mor.

Læs mere om: