18. aug. 2022
Af Lene Skriver Bak

Læs de søde ord: Peter Schmeichel sender kærlig hilsen til datteren

Peter Schmeichel.
Peter Schmeichel.
Arkivfoto: Lars H. Laursen
Peter Schmeichel glæder sig til at følge datteren Cecilie Schmeichel i "Vild med dans".

Peter Schmeichel glæder sig til at se datteren Cecilie Schmeichel på dansegulvet i tv-hittet "Vild med dans".

Det skriver den tidligere landsholdsmålmand på sin instagram-profil, hvor han sender en kærlig hilsen til sit yngste barn.

Opslaget, der tæller et billede af far og datter og det officielle "Vild med dans"-billede af 31-årige Cecilie med dansepartneren Damian Czarnecki, bliver ledsaget af søde ord fra farmand Schmeichel:

"Jeg er så stolt over, at min datter Cecilie har taget udfordringen op og sagt ja til at deltage i den nye sæson af Vild med dans," skriver Peter Schmeichel blandt andet.

"De fedeste og hårdeste udfordringer ligger forude, men jeg er sikker på, at hun kommer til at klare sig helt fantastisk, og jeg glæder mig til at følge hendes rejse," fortsætter den stolte far, der ved, hvad han taler om.

EM-helten har nemlig selv har prøvet kræfter med dansen, da han i 2006 var blandt deltagerne i den engelske udgave af "Vild med dans", "Strictly Come Dancing".

Læs mere om: