Torsdag, 4. juni 2020 — af Emilie Jepsen

Landmand søger kærlighed-deltager skal være far

Foto: Claus Fisker
Martin Rathkjen fra sæson seks af TV 2-programmet "Landmand søger kærlighed" skal være far.

I sjette sæson af "Landmand søger kærlighed" fandt Martin Rathkjen kærligheden med Mila. Deres forhold holdt dog ikke, men Martin har siden haft held i kærlighed.

- Jeg har fundet en ny kæreste. Vi har været kærester siden februar, siger han til BILLED-BLADET.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Og ikke nok med det, nu skal parret også have barn sammen.

- Ja jeg skal være far, bekræfter den glade landmand.

Parret er vokset op i byer tæt på hinanden, og fandt hinanden på datingappen Tinder.

Når tre bliver til fire

Siden er de flyttet sammen hos Martin.

- Min kæreste har en lille søn på to år fra et tidligere forhold, så det er ikke uvant for mig at have en lille en i nærheden.

Parret venter en lille dreng, og de glæder sig.

- Det var ikke planlagt. Men vi blev hurtigt enige om, at vi begge to ville hinanden og ham derinde. Så det bliver til et novemberbarn, jubler Martin.

GALLERI: Landmand søger kærlighed 2019

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden