25. jul. 2023 (Opd. 1. aug. 2023)
Af Laura Dalgård Hansen

Landmand søger kærlighed er tilbage: Det skal du vide om de ny landmænd

Lene Beier og Jens
Lene Beier og Jens
Foto: Anders Brohus/TV 2
Lene Beier er tilbage med en ny sæson af "Landmand søger kærlighed", og herunder kan man lære de seks nye hovedpersoner bedre at kende.

For 10. gang er Lene Beier klar til at hjælpe et nyt hold singelandmænd med at finde den eneste ene i ”Landmand søger kærlighed”, som i år kan fejre jubilæum.

I år kan man ikke følge ”Den unge landmand” på TV 2 Play, men til gengæld er der hele seks landmænd med i hovedprogrammet på TV 2 – fire mænd og to kvinder i alderen 27-64, hvoraf den ene, Linea, også var med i sæson 9.

Fra tirsdag den 25. juli kan man følge med på TV 2 Play, og fra tirsdag den 1. august hopper TV 2 med på vognen.

Læs mere om årets deltagere i ”Landmand søger kærlighed” herunder:

JENS

Med sine 64 år er Jens sæsonens ældste deltager, og han kommer fra Østjylland. Han bor på sin fødegård, og han driver lidt planteavl på hobbyplan, fordi han ikke kan opgive identiteten som landmand. Han har tre børn og et barnebarn, som han ofte passer. Jens synes selv, han er en følsom mand – også selv om han ikke altid er god til at vise det.

Landmand søger kærlighed sæson 10. Fotos fra første afsnit.
Jens
Foto: Anders Brohus/TV 2

CARSTEN

Carsten er 27 år og kommer fra Vestjylland, hvor han bor på et lille husmandssted. Han arbejder hos en landmand, hvor han passer både marker og kalve, og i sin fritid kan han lide at rode med biler og maskiner. Carsten drømmer om at finde kærligheden, ”som de har i en gammel Morten Korch-film”, og som hans forældre fandt. Han vil gerne finde en kvinde, der ligesom ham ønsker sig en familie.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-07-19/foto-anders-brohus_tv-2-1-4-1.jpg
Carsten
Foto: Anders Brohus/TV 2

GUSTAV

Gustav er 29 år og kommer fra Sydjylland, hvor han arbejder som selvstændig landmand. Han passer sine islandske heste, og så arbejder han også som malkerobot-sælger. Fritiden går med jagt, landbrug, droneflyvning og vennerne. Han drømmer om at finde en kvinde, som på sigt vil stifte familie sammen med ham. Én, som er både åben og selvstændig, og som kan give ham lidt modstand – og som er klar til et liv på landet.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-07-19/foto-anders-brohus_tv-2-2-3-1.jpg
Gustav
Foto: Anders Brohus/TV 2

LINEA

Linea er 37 år og kommer fra Midtsjælland, og hvis hun virker bekendt, er det fordi, hun sidste år var med i ”Landmand søger kærlighed”, hvor hun bejlede til vinbonden Claus. Hun elsker at bo på landet, hvor hun passer sine heste, men hun kan også lide at tage ind til byen og hygge med veninderne. Kemi og humor er vigtigt for Linea, der drømmer om at finde en mand, der gerne vil stifte en familie.

Landmand søger kærlighed sæson 10. Fotos fra første afsnit.
Linea
Foto: Anders Brohus/TV 2
Landmand søger kærlighed sæson 9. 2022. Fotos fra afsnit 12.
Linea sammen med Claus og Nicoline, som fandt sammen i sæson 9.
Foto: Anders Brohus/TV 2

NIELS ERIK

Niels Erik er 42 år og kommer fra Midtjylland, og han nyder livet både på landet og i byen. Han har overtaget familiens slægtsgård, hvor der er slagtegrise og planteavl. Fritiden bruger han blandt andet på at tage flycertifikat. Han vil gerne møde en kvinde, der også elsker naturen, og som han kan stifte familie med, for han vil gerne være far en dag.

Landmand søger kærlighed sæson 10. Fotos fra første afsnit.
Niels Erik
Foto: Anders Brohus/TV 2

SANNE

47-årige Sanne kommer fra Nordjylland, hvor hun bor på en nedlagt landbrugsejendom. Foruden arbejdet på gården er hun til daglig salgschef i en virksomhed, der handler med alt til landbruget. Sanne avler islænderheste, og hun leder efter en mand, som hun kan opleve ting sammen med. Han skal være seriøs og dyb, og det gør ikke noget, hvis han har børn, for Sanne elsker børn, selv om hun ikke selv har nogen.

Landmand søger kærlighed sæson 10. Fotos fra første afsnit.
Sanne
Foto: Anders Brohus/TV 2

Læs mere om: