Landmand søger kærlighed: Nichlas blev overrumplet

Foto: TV2
I første afsnit i den nye sæson af ”Landmand søger kærlighed” mødte vi blandt andre 27-årige Nichlas, som blev noget overrasket over den store interesse fra kvinderne.

I første afsnit af den populære serie nåede vi at møde tre af de seks nye landmænd.

Brian på 57 og Danni på 29 nåede at læse breve fra de mange interesserede, mens Nichlas også nåede at komme på speeddate med sine fem udvalgte kvinder.

 

Stor interesse for Nichlas

Det var en meget ydmyg landmand, som modtog breve fra hele 33 kvinder i aftenens afsnit.

Og Nichlas blev noget overrumplet over de mange pæne ord, som han fik med på vejen.

Én af kvinderne fremhævede, at hun syntes, han var en sexet mand.

- Det er dejligt og rart. Og så bliver jeg også lidt genert, fortalte Nichlas om de mange rosende ord.

Nichlas var meget nervøs

Nervøsiteten havde heller ikke lagt sig, da han skulle på speeddate med de fem kvinder.

- Jeg er meget nervøs, og jeg har aldrig været på speeddate. Jeg er bange for, de kan se, at jeg ikke er så rutineret inden for dating, fortalte han forud for speeddaten i aftenens program.

Nichlas har allerede rykket sig

Men Nichlas klarede alle fem dates og fik også valgt de fire kvinder, som han gerne vil have med på gruppedate.

-  Jeg er en MEGET stolt mand. Jeg er i hvert fald stolt af mig selv. Jeg har rykket mig en hel del – i hvert fald personlighedsmæssigt, siger en glad og lettet Nichlas.  

Du kan følge Nichlas og de fem andre landmænd fra "Landmand søger kærlighed" de næste mange tirsdage på TV 2.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden