4. nov. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Landmand søger kærlighed: Sådan går det Mads i dag

Mads og Anna
Mads og Anna
Foto: Søren Jul Lamberth og Anders Brohus/TV 2
Det blev ikke til kærlighed mellem Mads og Anna, men den unge landmand har ikke opgivet drømmen om at finde den eneste ene.

Der var god stemning og amoriner i luften på Mads' og Annas romantiske weekend i "Landmand søger kærlighed", men det var ikke nok til, at de to efterfølgende blev et par.

Nu forklarer Mads, hvorfor det ikke gik mellem ham og Anna.

- Der var noget, der virkede spændende mellem os, da vi var på romantisk weekend, men efterfølgende virkede det desværre, som om vi ikke rigtig klikkede med hinanden. Mavefornemmelsen var der ikke, lyder det fra Mads.

Mads leder stadig efter kærligheden

Alligevel har han fået noget ud af at være med i det populære program, for landmanden har fået masser af gåpåmod til at fortsætte sin jagt på den helt store kærlighed.

- Jeg skriver da lidt med nogle piger. Så skal vi se, om det kan blive til mere. Det håber jeg. Jeg vil gerne finde én, som elsker at dyrke grøntsager og har masser af idéer, som vi kan gøre ud i livet sammen, siger Mads, der samtidig understreger, at pigerne endelig bare skal skrive til ham, hvis de er interesserede.

GALLERI: Landmand søger kærlighed 2020

Læs mere om: