21. mar. 2021
Af Majken Munk

Landmand søger kærlighed-Stine i forandring: Niels har godkendt det

Stine og Niels fra "Landmand søger kærlighed"
Stine og Niels fra "Landmand søger kærlighed"
Foto: Lars Horn
Den seneste tid har Stine Marthine Pedersen fra "Landmand søger kærlighed" oplevet et væld af forandringer. Men der var lige plads til en ekstra.

Inden for de seneste måneder har Stine Marthine Pedersen, der blev kendt i "Landmand søger kærlighed", været igennem mange forandringer.

Én af de helt store var, da hun og Niels flyttede sammen, og hun derfor flyttede fra det nordjyske mere sydpå.

Men nu har hun ændret endnu en ting, afslører hun på Instagram.

Endnu en forandring

I sit opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at dele, starter hun med at skrive "Endnu en forandring".

For hun har ændret sin hårfarve.

"Niels så ikke helt begejstret ud, da jeg sagde til ham, at det var en mørkere farve end normalt, jeg gik efter, men han har godtkendt den her mørke-blonde, som faktisk skulle ligge ret tæt på min oprindelige farve," skriver Stine i opslaget.

Flyttet fra Nordjylland

Stine fandt kærligheden i TV 2-programmet "Landmand søger kærlighed". Det er under et år siden, at hun og Niels fandt sammen.

Alligevel har parret allerede været meget igennem. I efteråret besluttede de sig for at flytte sammen. Da flyttede Niels ind i Stines lejlighed i Aars i Nordjylland.

Efter nytår tog parret endnu et stort skridt. De har flyttet ind i en landejendom i Brørup ved Kolding, som de har brugt den seneste tid på at renovere.

Desuden er Stine også begyndt på noget nyt. Hun er i gang med at læse til lærer.

Læs mere om: