3. nov. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Landmand søger kærlighed: Svend og Maryna afslører stor nyhed

Maryna og Svend
Maryna og Svend
Foto: Claus Fisker
Svend og Maryna blev kærester efter at have mødt hinanden i "Landmand søger kærlighed", og nu afslører de, at de også er flyttet sammen.

Det var en svær start for Svend i "Landmand søger kærlighed", men selvom den 41-årige landmand kun fik tre breve i programmet, har han undervejs bevaret optimismen og sit gode humør.

Og det med god grund, for selvom der ikke var mange kvinder, der havde skrevet til ham, var den helt rigtige iblandt.

Svend og Maryna er flyttet sammen

Som man kunne se i sidste afsnit af "Landmand søger kærlighed" tirsdag aften, er der opstået kærlige følelser mellem de to. Maryna og Svend er blevet kærester, og faktisk har de også allerede taget næste skridt i deres forhold.

- Siden kameraerne slukkede, er Maryna flyttet ud på gården, fortæller Svend, der har boet sammen med sin 30-årige kæreste siden 10. oktober.

- Hvis vi skulle lære hinanden ordentligt at kende, var vi nødt til at gøre noget. Der var 250 kilometer op til hende i Nordjylland, så der var lang vej mellem os. Skulle det fungere, var vi nødt til det. Maryna skulle også finde et nyt job, og hun har været så heldig at finde arbejde på en grisegård i nærheden af mig, lyder det fra Svend.

Man kan læse hele interviewet med landmanden og Maryna i BILLED-BLADET nr. 45, der er på gaden på torsdag.

GALLERI: Landmand søger kærlighed 2020

Læs mere om: