Landmands-deltager sendt hjem: Her er sandheden bag Benjamins tårer

Stine og Benjamin fra "Landmand søger kærlighed"
Med et bedrøvet blik og ordene "Det er ikke noget ondt, Benjamin" sende landmanden Stine Marthine Pedersen tirsdag aften Benjamin Bøvling Preisler ud af programmet "Landmand søger kærlighed".
Og selv om Benjamin til kameraet fortalte, at det var helt okay, og at han kun ønskede det bedste for Stine og Niels, så måtte Benjamin alligvel tage brillerne af og tørre en tåre væk.
Vigtig del af personlig udvikling
Tårerne kom dog ikke trillende af den grund, som vi seere umiddelbart skulle tro; nemlig den konkrete og meget håndgribelige afvisning fra Stine.
For til tv2.dk fortæller den 28-årige pædogogstuderende fra Bjerringbro nu, at det i virkeligheden handlede om, at hans deltagelse i programmet var blevet til en vigtig del af hans personlige udvikling.
Taler ikke om følelser
For der hvor han kommer fra taler - og viser - man ikke rigtig følelser, fortæller Benjamin. Men med deltagelsen i "Landmand søger kærlighed", blev han konstant konfronteret med spørgsmål som: "Hvad føler du for Stine?", "Hvad syntes du om gruppedaten?" og "Hvordan havde du det, da du sad sammen med Stines far og bror?".
Alle spørgsmålene tvang ham til at forholde sig ærligt til sine egne følelser og sætte ord på dem, hvilket har lært ham ham helt nye sider af sig selv - og dermed en vigtig lektie for livet.
Det gik blandt andet op for Benjamin, hvor meget hans familie betød, og at det var vigtigt at få sagt til dem.
Tre kærlighedserklæringer på to dage
Så da han forlod Stine på gården i Nordjylland, satte han sig ind i sin bil med kurs direkte mod Viborg, hvor hans to år ældre storesøster bor, for at fortælle hende, hvor meget han elskede hende.
- Hvis jeg skal være helt ærlig, så stortudede jeg allerede, da jeg ringede til hende på vejen, fortæller Benjamin til tv2.dk.
- Det var en side, hun ikke havde set før. Jeg har været den hårde banan, der ikke har vist følelser eller udstrålet, at noget kunne påvirke mig, fortæller han.
Samme dag lagde han også vejen forbi sin 25-årige lillesøster med samme besked. Og dagen efter var det morens tur til at få en kærlighedserklæring.
Skriver med sød pige
Efter sin deltagelse i Landmand søger kærlighed" har Benjamin fået mere ro på sig selv, sit datingliv, mere styr på følelserne, og ovenikøbet er han også begyndt at skrive med en sød pige, som har set og fulgt den 28-årige landmandsdeltagers personlige rejse på skærmen.
Få helt styr på alle årets landmands-deltagere i galleriet herunder:


Lene Beier


Mads, 30 år - Midtjylland
Mads er uddannet smed og autoriseret økolog. Han bor på en moderne gård på sine forældres jord, ligesom en stor af hans familie også gør. En kommende kæreste skal derfor synes om 'familiebofællesskabet’, for familien fylder meget i Mads' hverdag. Mads går meget op i økologi, så mens han laver sin fars landbrugsmaskiner, eksperimenterer han også på sin egen jord, så den kan finde sit eget oprindelige øko-kredsløb.


Stine, 26 år - Nordjylland
Stine bor på et nedlagt landbrug sammen med to venner, otte heste, høns og en hund. Her har hun en lejlighed i den gamle maskinhal. Hun arbejder på et kvægbrug, hvor hun er fodermester og deler ansvaret med driftslederen. Hun elsker dyr og at bo på landet. Hendes far bor ikke så langt fra hende, også på en gård, hvor Stine har en kæleko og nogle ponyer stående. Stine er meget social og har en stor vennekreds.


Brian, 28 år - Vestjylland
Brian bor alene på en af sine forældres gårde, hvor han er driftsleder. På gården dyrkes korn, græs og majs, og der er også kvægavl på gården. Brian har ikke den store erfaring med kærligheden, og han er heller ikke så god til selv at opsøge den. En af hans bedste venner er Troels, der var med i femte sæson af 'Landmand søger kærlighed'. Det er Troels, der har opfordret Brian til at melde sig til programmet.


Claus, 46 år - Midtjylland
Claus bor på en stor gård, som han selv har opbygget med svine- og planteavl. Claus har to børn, en datter på 18 år og en søn på 15 år, som bor hos Claus. Og det passer ham fint, for Claus vil hellere bruge tiden på sine børn end på at arbejde. Claus elsker at bo på landet og er opvokset blot 20 kilometer fra, hvor han bor nu. Han har en stor vennekreds, som han tager til koncerter, festivaler og på ferier med.


Svend, 41 år - Vestjylland
Svend bor på den gård, hvor han er født og opvokset. Her har han 150 malkekøer og dyrker desuden majs, græs og korn. Hans forældre bor tæt på, så hans far på 76 år nyder at komme og hjælpe til. Svend vil gerne have kone og børn, men tiden er ved at løbe fra ham, synes han. Han er landmand af den gamle skole og har knoklet, men har nu - efter malkerobotternes indtog - fået tid til en familie.


Laura, 20 år - Vestsjælland
Laura bor på en gammel klassisk firlænget gård. som hendes familie forpagter. Laura er for tiden i praktik som en del af EUX Landmand, hvor hun studerer og har speciale i svin. Hun er med til at drive familiens mange hektar land og arbejder rigtigt meget, så hun har ikke haft tiden til at finde den rigtige kæreste. Laura er født på landet. Hun elsker benzin og store maskiner - og makeup, lange negle og stiletter.
GALLERI: Landmand søger kærlighed 2020
Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan