Annonce
14. jan. 2026
Af: Karina Didriksen

Lars Elbæk havde ondt i maven over det: Da han fik svaret, tog han en livsændrende beslutning

Liebhavermægleren Lars Elbæk har ændret sin livsstil.
Liebhavermægleren Lars Elbæk har ændret sin livsstil.
Foto: Mikael Rieck
Annonce
Liebhavermægleren Lars Elbæk fik en brat opvågning, da han deltog i TV 2-programmet ”Snyd din alder”.

Lars Elbæk fik en chokerende besked, da han i efteråret deltog i TV 2-programmet ”Snyd din alder”.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Den 52-årige liebhavermægler og forretningsmand vidste godt, at han nok ikke var i den bedste form og spiste for meget takeaway, men han havde alligevel ikke regnet med, at han indvendigt svarede til en 80-årig og var i fare for at udvikle diabetes.

Men det var netop, hvad undersøgelserne af hans krop viste, da han fik resultatet, inden sundhedseksperimentet gik i gang.

Her skulle Lars Elbæk i løbet af 12 uger forsøge at sænke sin biologiske alder ved at undgå ultraforarbejdet mad, droppe takeaway og dyrke motion.

Lars Elbæks vægt lød på 79,4 kilo, og det var særligt fedtet på maven, som var farligt.

Annonce

De hårde ord fra eksperterne var en brat opvågning for ”Vandkant til salg”-mægleren, som tog tyren ved hornene og gik all-in på eksperimentet.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-01-14/Foto---TV-2-%284%29.jpg
Hans Engell, Julie Berthelsen og Lars Elbæk fik testet deres kondition og udholdenhed i TV 2-programmet "Snyd din alder".
Foto: TV 2

Bange for dommen

Men derfor var Lars Elbæk alligevel nervøs, da han skulle have dommen efter de 12 uger.

- Jeg har simpelthen ondt i maven, for sidste gang var det ikke særligt godt, og jeg er bange for, at det stadig ikke er så godt. Det var chokerende, lød det fra en alvorlig Lars Elbæk i afsnit 2 af ”Snyd din alder”.

Annonce

Heldigvis kunne han ånde lettet op, da han fik resultatet af sit nye sundhedstjek. Hans styrke, kondition og udholdenhed var nemlig forbedret markant – og særligt sidstnævnte.

Fra 70 til 20 år

I starten af eksperimentet svarede Lars Elbæks udholdenhed til en 70-årig, men tre måneder senere svarede han blot til en 20-årig mand!

- Ej, hvor er det fedt. Hold kæft, hvor er det godt, udbrød Lars Elbæk i programmet, hvor han også kunne glæde sig over, at han ikke længere var i risiko for at få diabetes.

Annonce

Et spark i røven

Han besluttede sig derfor for at tage en livsændrende beslutning og holde fast i den nye, sunde livsstil.

- Jeg har fået et ordentligt spark i røven, og nu skal jeg bare følge det spark. På en eller anden måde var det rigtig godt, at det ikke var helt perfekt, for så er der plads til forbedringer. Jeg kunne godt være den, der lige slækkede lidt på det, og det skal jeg ikke, fastslog Lars Elbæk.

Annonce

En måned senere kunne han stolt berette, at det var lykkedes ham at fastholde den sunde livsstil.

- Jeg spiser stadigvæk ikke noget slik og ingen takeaway og vejer nu 74 kilo, fortalte en glad Lars Elbæk, som dermed har tabt omkring fem kilo siden forsøgets start.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-01-14/_MHO9784.jpg
Liebhavermægleren Lars Elbæk og hustruen Farnaz tog ofte den nemme løsning med takeaway. Men det er slut nu.
Foto: Martin Høien

Mere om: