16. maj. 2018
Af Christinna Braun

Lars og Ditte fra Hjem til gården: Vi har fundet kærligheden

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20180511_cfi2370.jpg
Foto: Claus Fisker
Ditte og Lars fra Hjem til gården har efter et tæt venskab på gården fundet kærligheden i hinanden.

Kærligheden blomster i Give i Sydjylland for tiden.

Lars og Ditte, der begge deltog i TV 2-programmet ”Hjem til gården” har nemlig fundet kærligheden i hinanden.

De to dannede et tæt bånd, mens de var på gården og endte med at blive hinandens støtte og fortrolige.

- Vi delte mange ting og gik til hinanden, når vi havde brug for det. Når det bare var os to, kunne vi åbne os lidt mere op, end vi kunne over for de andre, fortæller Lars til TV 2, mens Ditte tilføjer:

- Jeg følte hele tiden, at vores venskab var mere end et ’Hjem til gården’-venskab. Det var et godt venskab, som skulle fortsætte efter opholdet, siger Ditte til TV 2.

Ditte og Lars endte med kærlighed

Og rigtigt nok fortsatte venskabet efter programmet, og det udviklede sig til et kærlighedsforhold.

Ditte og Lars fandt kærligheden og blev kærester et par måneder, efter de kom hjem fra gården.

Dog blev det svært med distancen mellem de to unge mennesker, der henholdsvis boede i Give, Sydjylland, og Taastrup, Nordøstsjælland.

Derfor er Lars netop flyttet ind på Dittes landsted i Give, så de kan se hinanden hver dag.

Læs mere om Lars og Ditte i BILLED-BLADET nr. 20, der er på gaden torsdag den 17. maj.

Læs mere om: