12. jan. 2015
Af af Casper Nielsen

Lars Ranthe: Jeg håber Badehotellet fortsætter

Lars Ranthe.
Lars Ranthe.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Lars Ranthe er tilbage for fuld vesterhavsstyrke som "Badehotellet"s bulderbasse på TV 2, der sendte første afsnit af anden sæson mandag aften.

Lars Ranthe elsker at spille "Badehotellet"s bulderbasse, grosserer Madsen.

I mandag aftens afsnit på TV 2 rullede han sig rigtigt ud.

- Det er en rolle, som er sjov at spille. Jeg har udviklet Madsens lidt flade, kontante sprog med inspiration fra Ebbe Rodes Storm P-monologer fra 1910. Madsen er jo sådan en gadedreng fra 1910-20'ernes København, der er kommet til penge. Det sprog foreslog jeg manuskriptforfatterne, vi kunne bruge, og det var alle helt med på, siger Lars Ranthe.

Læs mere om "Badehotellet" - klik her

- Det er en kæmpe fornøjelse at medvirke. Vi har et fantastisk hold, men selvfølgelig var det da en varm fornøjelse at gå rundt i 1920'er-habitter, når alle lamperne banker ind i studiet. Jeg har tilmed en stor vatmave på indenunder, siger Lars Ranthe, der også håber på en tredje sæson af "Badehotellet".

- Fortællingen strækker sig jo fra de brølende 1920'ere over depressionen i 1930'erne og til krigen. Hvordan tackler de rige mennesker det? Det er vigtigt for forfatterne at få gjort den fortælling færdig, så jeg håber, vi laver fem sæsoner i alt, siger Lars Ranthe.

Læs mere om: