Laudrup med i Vild Med Dans
Michael Laudrups smukke søn, Mads, 24, har sagt ja til at medvirke i ”Vild Med Dans” jubilæumsprogrammet, der går over skærmen i midten af september.
Mange kender i forvejen Mads Laudrup fra grønsværen, hvor han netop er vendt hjem til Sjælland og Helsingør IF efter en tur til henholdsvis Island og Hobro, skriver Ekstra Bladet.
Efter sigende har TV 2 i flere år forsøgt at få hans far, Michael Laudrup, med på dansegulvet, men nu er det altså lykkedes med sønnen.
- Selvfølgelig er jeg stolt. Mads har jo selv valgt det, fortæller Mads Laudrups mor, Tina Thunø.
Tina Thunø dannede par med Michael Laudrup tilbage i Michaels Juventus-dage, hvorfor Mads er født i Milano.
Mads er også kendt som fotomodel for tøjmærket Cottenfield.
Endnu er det ikke kendt hvem Mads' partner bliver, men flere skyder på, at det bliver sidste sæsons vinder, Claudia Rex, der også tidligere har danset med fodboldspilleren Patrick Wozniacki.