Lene Beier fortæller om sit vilde årti
TV 2-værten Lene Beier kan se tilbage på noget af et årti.
Det har budt på en masse glædelige oplevelser med familien, masser af rejseeventyr og et stort tv-gennembrud, hvor hun er gået fra at være skolelærer til at arbejde fuldtid på skærmen.
Lene Beier som eftertragtet vært
Lene Beier er i dag én af de mest populære værter på TV 2 og er i øjeblikket aktuel i ”En skat til Danmark” i selskab med Rane Willerslev fra Nationalmuseet.
- Det har været et vanvittigt årti, hvor jeg har nået så mange ting og haft skønne oplevelser. Jeg har prøvet meget forskelligt inden for tv, mødt en masse mennesker og rejst rundt i verden, fortæller Lene Beier til BILLED-BLADET.
Ny sæson
Lene Beier skal snart i gang med optagelserne af en ny sæson af ”Landmand søger kærlighed” og ”Hjem til gården”. I mellemtiden har hun fået tid til at ordne en masse praktiske ting hjemme, indtil værtsjobbet, som hun er vild med, kalder igen.
BILLED-BLADET har været hjemme hos Lene Beier - se videoen øverst i artiklen og læs interviewet med de dejlige fotos i nr. 6, som er på gaden fra torsdag den 6. februar.