30. maj. 2019
Af Liz Rørsig

Lene Beiers hund på kur: Sådan bliver den slank

Lene Beier
Lene Beier og Bruce Wayne.
Foto: Martin Høien
TV 2-værten Lene Beier har efter opfordring fra en hundeernæringsekspert skruet ned for kalorierne, når det gælder maden til cockerspanielen Bruce Wayne.

Lene Beiers cockerspaniel, Bruce Wayne, på fem og et halvt år er kommet på kur i 10 uger.

- Jeg blev kontaktet af en hundeernæringsekspert, som fortalte mig, at det er sødt, at ens hund får en masse godt at spise, men at det ikke er så heldigt i længden. Bruce var blevet alt for rund, og det kan være livsforkortende, hvis det fortsætter, fortæller Lene Beier til BILLED-BLADET.

Elsker mad

- Eksperten har hjulpet os og har fundet ud af, at det er mig, der er problemet hjemmet hos os, for Bruce slanker sig, når jeg ikke er hjemme. Jeg kommer til at give ham rester, fordi jeg synes, han ser så sød ud, når han kigger på mig med sine brune øjne. Han elsker mad, men da vi gerne vil beholde ham i mange, mange år endnu, så har vi været nødt til at gøre noget, siger TV 2-værten.

Fredagsslik

- Vi har derfor fået en plan med mad, som mætter meget, men hvor der ikke er så meget fedt i. Der er også plads til, at han får fredagsslik og ekstra godbidder – alt sammen fedtfattigt, og han er meget begejstret for det, siger Lene Beier.

Hun har desuden planlagt kuren på et godt tidspunkt, hvor der er mulighed for lange gåture og en svømmetur, som hunden elsker.

Læs mere om: