12. okt. 2009
Af af Signe Ravn

Line Baun Danielsen er klar til TV-comeback

Line Baun Danielsen
Line Baun Danielsen
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den tidligere ’Go’ morgen Danmark’-vært vil gerne lave TV igen, hvis hun får det rigtige tilbud.

Line Baun Danielsen er færdig i 'Vild med dans', men ikke så snart har den tidligere TV-værtinde taget sit sidste chassé, før hun, som en kommunikationsprofessor forudså før 'Vild med dans', igen stiller sig til rådighed for et TV-job.

"Jeg har ikke nogen konkrete planer om at lave tv igen. Men det kommer jo an på, om der kommer et godt tilbud. Hvis det er noget, som jeg synes lyder spændende, vil det naturligvis være svært for mig at sige nej," fortæller Line Baun Danielsen til Ekstra Bladet.

Men Line skynder sig dog at understrege overfor avisen, at hun ikke sidder med hænderne i skødet og venter på en billet tilbage til skærmen: "Der er masser for mig at lave. Jeg har en bog, der kommer ud snart, og så har jeg mit kommunikationsfirma, som jeg har måttet sætte på standby, mens jeg har været med i 'Vild med dans'."

Læs mere om: