4. okt. 2014
Af af Liz Rørsig

Line Kruse efter dansen: Det var som at have veer

I dag skal Line Kruse bare slappe af, men i morgen søndag går hun igen i gang med træningen sammen med sin partner, Michael Olesen.
I dag skal Line Kruse bare slappe af, men i morgen søndag går hun igen i gang med træningen sammen med sin partner, Michael Olesen.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Line Kruse dansede pasodoble med smerter i ”Vild med dans”

- Jeg havde tålelige smerter. Man kan godt sammenligne dem med veer - begge dele er forbundet med stor glæde og stor smerte, sagde skuespilleren Line Kruse til BILLED-BLADET efter en vel overstået pasodoble i ”Vild med dans”. Skuespilleren havde efter torsdagens træning fået to trykkede ribben og en forstrækning i den store mavemuskel, og først efter generalprøven tog hun beslutningen om, at hun ville danse.

- Det har været nervepirrende, og jeg har været både spændt og ked af det – især fordi jeg var ærgerlig over, at jeg skulle lytte så meget til min krop. Michael ændrede koreografien løbende, og til sidst lavede han én, jeg kunne gennemføre, og det er jeg evigt taknemmelig for. Nu er jeg meget træt i min krop og skal direkte på hovedet i seng. Og hele lørdagen skal jeg holde fri og holde mig i ro, fortalte Line. Søndag begynder hun så småt på at øve trinene til rumbaen.

Læs mere om: