Lisbeth Østergaard overrasket med fødselsdagskage
På onsdag, Grundlovsdag, kan Lisbeth Østergaard puste 33 år lys ud i lagkagen, men hun har allerede fået serveret et pragteksemplar af en personlig fødselsdagskage. Lisbeth hedder ganske usædvanligt Andersine til mellemnavn, og i weekenden blev TV-værten overrasket af en veninde, som havde kreeret et kunstværk af en kage med den fineste Andersine-pynt. Den kommende fødselar lagde straks et foto af herligheden på Twitter med kommentaren ”Wooooooow...! Det er da for crazy”.
- Det er Mille, min veninde fra folkeskolen, der har lavet den. Hun er superdygtig - og den smagte ligeså godt, som den så ud, fortæller Lisbeth om fødselsdagskagen.
Lisbeth Østergaard hedder i øvrigt Andersine efter sin oldemor og bærer permanent Andersine-pynt. På højre håndled har hun nemlig tatoveret en lyserød Andersine-sløjfe.