21. jun. 2013
Af Helle Skram de Fries

Lisbeth Zornig Andersen i spidsen for TV-projekt

Lisbeth Zornig Andersen
Lisbeth Zornig Andersen
Foto: Jesper Sunesen/ Billed-Bladet
Lisbeth Zorning søger deltagere til ny prgramserie om folk med "En barndom i helvede".

Dokumentarserien "Min Barndom i Helvede" om Lisbeth Zornigs Andersens barndom med misbrug og vanrøgt vandt BILLED-BLADETS pris for årets dokumentar. Udover prisen har Lisbeth Zornigs også modtaget utrolig mange henvendelser fra folk, der gerne vil fortælle deres barndomshistorier. Dokumentaren om Lisbeth Zornigs barndom lavet af Mette Korsgaard fik i den grad sat fokus på et alvorligt emne.

Til BT fortæller Lisbeth Zornig:

- Jeg har fået mange tusinde henvendelser fra folk, som gerne vil fortælle deres historie. De første dage, efter min film blev vist, lå der over 2000 mails i min indbakke. Og der går ikke en dag, hvor jeg ikke modtager mails fra folk. Og det er også fra folk fra middel- og overklassen, der har været udsat for vanrøgt og overgreb.

I dag er den tidligere Børnerådsformand direktør for Huset Zornig, som hun har stiftet for at hjælpe udsatte børn.

Nu søger hun personer fra alle samfundslag til en programserie, der skal sendes på TV2 næste efterår. Her vil man følge voksne danskere, der har været misbrugt i deres barndom og nu konfronterer de mennesker, der har gjort dem ondt og også dem, der har gjort dem godt.

- Det skal gøres ordentligt, og de mener jeg godt, jeg kan, fordi jeg selv har været gennem processen, fortæller Lisbeth Zornig Andersen til avisen.

Det bliver den enkeltes personlige historie, og det bliver uden tvivl, noget der vil få seerne til at reagere, men Lisbeth Zornig garanterer, at der ikke bliver tale om følelsesporno.