23. jun. 2016
Af Juliane Olsen

Lise Baastrup synger i Tivoli

Lise Baastrup
Lise Baastrup
Foto: Lars H. Laursen
Denne sommer vil skuespilleren Lise Baastrup underholde på Plænen i Tivoli fem tirsdage.

Den 32-årige skuespiller Lise Baastrup har mange talenter. Et af dem er sangtalentet, som hun vil berige publikum med i Tivoli fem tirsdage hen over sommeren.

Vind drømmerejse – deltag gratis

De fleste af os kender normalt Lise Baastrup som den kejtede og sjove skolelærer Hjørdis fra TV 2-serien ”Rita”, men hun har altså andet og mere at byde på.

- Jeg har mange gode minder om Tivoli, varme sommerdage, hvor man først spiser lækker mad, og så sætter sig med en kold fadøl i hånden og lytter til musik på Plænen, siger Lise Baastrup i en pressemeddelelse.

LÆS MERE: Cirkusrevyen kan se frem til en energibombe med Lise Baastrup

Tivoli er et eventyrunivers

Den populære skuespiller har sagt ja til at synge ved de populære TirsdagsToner sammen med Tivolis Salonorkester hele fem tirsdage - første gang den 28. juni.

Her står den på alt lige fra jazzede duetter, musicalnumre og klassiske hits i Tivoli, som Lise Baastrup selv kalder for ”et eventyrunivers”.

Skuespilleren bruger personligt Tivoli til at komme væk fra hverdagen, og hun glæder sig meget til at skulle synge for et internationalt publikum sammen med venner og kollegaen Caspar Phillipson.

Tommy Kenter skal også underholde

Ud over Lise Baastrup kigger også skuespiller Tommy Kenter forbi Tivoli for at synge de sidste fire tirsdage i august.

LÆS MERE: Tommy Kenter er kæreste med kernesunde Ninka

Under Copenhagen Jazz Festival den 5. juli er det til gengæld Daimi og Christian Hjelms tur til at underholde i den gamle have.

Efter første del af TirsdagsToner tager kapelmester Peter Jensen og Tivoli Ensemblet over for at spille danske sange i jazzede versioner ved Harmonipavillonen.

Læs mere om: