Lise Nørgaard stiller op til Det sidste ord: Nu reagerer TV 2

Onsdag kan TV 2 afsløre, at der kommer et afsnit af portrætprogrammet ”Det sidste ord” med Lise Nørgaard, der gik bort den. 1. januar 2023.
Hun er blandt andre store danske personligheder blevet interviewet om sit liv til programmet af Mikael Berthelsen.
Nu reagerer TV 2 på, at Lise Nørgaard har ønsket at stille op.

TV 2 overrasker: Lise Nørgaard får det sidste ord
Præmissen for ”Det sidste ord” er, at Mikael Berthelsen har interviewet en række store danskere, men ingen ved, hvor mange og hvem de er. For de interviews vises først, når de er døde.
Råmaterialet opbevares på Det Kongelige Bibliotek, og først 20 år efter personens død kan bibliotekets brugere få adgang til dem.
Materialet klippes til et tv-program af cirka en times længde, som i Lise Nørgaards tilfælde sendes søndag den 8. januar klokken 20.00 på TV 2.

Særligt citat skal læses op: Kathrine Lilleør afslører detaljer om Lise Nørgaards bisættelse
For TV 2 har det stor betydning, at Lise Nørgaard har sagt ja til at lade sig interviewe.
- Med Lise Nørgaard har Danmark mistet en af sine helt store personligheder. Som få har hun præget sit land og fortalt danskerne stærke, underfundige, levende og underholdende historier i bøger, aviser, film og tv. På TV 2 er vi stolte af, at hun også ville fortælle sin egen historie om, hvad livet har bragt hende af store øjeblikke, glæder, kærlighed og sorger i ”Det sidste ord”. TV 2’s ambition er at samle danskerne om de store øjeblikke. Lise Nørgaards farvel til os alle sammen er ét af dem, fortæller faktachef på TV 2 Thomas Breinholt i en pressemeddelelse fra kanalen.

Tidligere har kanalen sendt ”Det sidste ord” med Bent Fabricius-Bjerre, Uffe Ellemann-Jensen og Povl Dissing.