Lise Rønne har en hyggelig plan efter Vild med dans-finale

I 12-programmer har nydanseren Lise Rønne givet alt, hvad hun havde i sig sammen med dansepartneren Silas Holst.
Hun har nydt hvert et trin og hver en træningstime og i det hele taget alt i den store ”Vild med dans”-pakke.
En flot 2. plads blev det til i finalen fredag 26.november, og Lise Rønne kunne ikke være mere tilfreds.
Pasodoble og freestyle
Her dansede hun og Silas - med selskab fra fire andre professionelle - en imponerende pasodoble, som alle dommerne gav max-karakteren 10.

Senere danse de enflot freestyle, som fik et 9-tal af Jens Werner og 10-taller af de øvrige dommere.

Drøm opfyldt
- Vi er begge to SÅ glade og stolte, forsikrede Lise Rønne, da BILLED-BLADET mødte hende efter finalen.
- Jeg føler ikke, jeg har tabt. Jeg har vundet en helt unik oplevelse.
- Min drøm var at komme i finalen, så jeg fik taget rejsen til ende.
- Og det gik i opfyldelse, lød det var en lykkeligt smilende Lise Rønne.
Småkager med familien
Livet fortsætter efter ”Vild med dans”, og på finaleaftenen havde Lise Rønne allerede en helt klar plan.
- Jeg skal hjem og bage småkager med familien, fortalte Lise Rønne, der havde besøg af kæresten Mikkel Lucas Overby i studiet.

Parret har børnene Nelson på 11, Eva på ni og Thomas på fire.
Dollars med Silas
- Og i næste uge starter Silas og jeg på at se tv-serien ”Dollars” sammen. Det glæder jeg mig til.

Sådan fejrer Silas Holst fødselsdag for Lise Rønne
Med fra sin rejse har Lise Rønne nemlig også et tæt venskab med Silas Holst.
