L.O.C. godt på vej til endnu en sejr i Voice
Som vinder af sidste års "Voice" hviler den succesfulde musiker ikke på laurbærrene, men omvendt ser han ingen grund til at ændret på konceptet i år.
- Det er jo sådan, man vinder.. If it ain't broke don't fix it!, udtaler storcharmøren og glæder sig til udfordringen fra de tre andre coaches; Lene Nystrøm, Xander og Sharin Foo.
Ifølge en afstemning på programmets facebookside spås L.O.C. da også rigtig gode odds for at vinde. I hvert fald ville hele 61 % pege på den kække rapper, hvis det var dem, der skulle vælge coach i TV-programmet "Voice".
På lørdag falder så premieren, og sangdysten går i gang med de fire coaches, hvor Xander er det nyeste skud på stammen. L.O.C. er klar til at tage kampen op og give de andre revanche fra sidste år.
- Det vil kun være fair over for de andre at give dem muligheden for revanche, når nu jeg er vinderen. Hvis jeg ikke havde sagt ja, var det lidt som at smutte fra pokerbordet efter at have vundet første hånd. Man skal jo lige give de andre muligheden for at vinde deres penge tilbage, siger Liam O'Conner alias L.O.C.