16. okt. 2009
Af af Signe Ravn

Lotte Friis har ikke tid til at maje sig ud

Lotte Friis
Lotte Friis
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Svømmeren er imponeret over, hvad der kan lade sig gøre med pudderkvasten, men hun kaster sig ikke over makeuppungen til hverdag.

Lotte Friis tilbringer hver dag timevis i badedragt og træningstøj, så det har været noget af en omvæltning for svømmepigen at være med i 'Vild med dans'. Her hersker pailetter, korte skørter og tung makeup, og det skulle Lotte lige vænne sig til.

"Det var lidt underligt i starten. Og første gang, da jeg så mig i spejlet, tænkte jeg da: 'Hold da op! Er det mig?' Jeg troede aldrig, at jeg kunne komme til at se sådan ud! Men det kan man, når de professionelle er færdige med en," fortæller Lotte Friis til KIG IND.

Men selvom Lotte nu har set en mere glamourøs udgave af sig selv, så gør hun ikke mere ud af sig selv til hverdag: "Nej, for det har jeg ikke tid til. Men det kan godt være, at jeg senere hen vil begynde at bruge de tricks, jeg har lært. Jeg har da i hvert fald fået lidt mere interesse for det, end jeg havde før," indrømmer Lotte overfor KIG IND, der i denne uge har lavet flotte og feminine billeder af Lotte Friis.

Læs mere om: