5. nov. 2009
Af af Liz Rørsig

Lotte Friis vil købe sine Vild med dans-kjoler

Lotte Friis
Lotte Friis
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Svømmeren Lotte Friis har tænkt sig at fortsætte med at danse og at være mere feminin i sin tøjstil fremover.

Svømmeren har tænkt sig at fortsætte med at danse og at være mere feminin i sin tøjstil fremover.

- Jeg har ændret mig gennem dansen og fået mere selvtillid, røber Lotte Friis efter deltagelsen i "Vild med dans".

- Det har været en oplevelse for livet at deltage i "Vild med dans", ligesom mødet med dansepartneren Mads Vad har givet mig et venskab for livet. Jeg har også fået mere selvtillid gennem dansen, siger svømmeren Lotte Friis til BILLED-BLADET.

- Andre har også fortalt mig om forandringen. Hvor jeg plejede at krybe langs væggen, er jeg mere bevidst om mig selv. Jeg er den, jeg er.

- Jeg vil meget gerne tage dansen op igen, når jeg stopper med min svømning, fortæller Lotte. Som belønning for al den hårde træning i danselokalet har hun en plan.

- Jeg skal jeg belønne mig selv med en shoppetur, hvor jeg også skal spise sammen med Mads. Når jeg køber tøj, vil jeg fortsætte med at være mere feminin i min stil. Jeg vil fortsat gå i høje hæle, også selv om jeg er så høj i forvejen. Jeg har kig på et par røde sko, men de er noget dyre. Jeg har også spurgt produktionsselskabet, om jeg må købe min rumba- eller sambakjole. Som et dejligt minde, fortæller Lotte med et smil.

Læs mere om: