Louise Wolff er gravid
Der går ikke så længe, før TV 2 skal til at se sig om efter en barselsvikar. 37-årige Louise Wolff, der er vært på "Go' morgen Danmark", er nemlig gravid med sit første barn. Det fortæller hun til TV 2.
- Min kæreste og jeg er meget glade og spændte på alt, hvad der venter, siger Louise Wolff til TV 2 og fortsætter:
- Siden det er første gang, så ved vi jo ikke rigtigt, hvad vi skal forvente, men det bobler af glæde i os begge for at møde det lille nye menneske, som er på vej. Og med mit morgenjob er jeg jo efterhånden godt trænet i at stå op.
Hus og baby
Den vordende far er lysdesigneren Jonas Bøgh, som Louise Wolff har dannet par med siden foråret 2014. Parret købte sidste år hus i Valby ved København.
I et interview med BILLED-BLADET sagde Louise Wolff i den forbindelse:
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!
– Vi er meget glade for hinanden, og det går så godt. Og vi er glade for huset, men hvis man nogensinde vil mærke en udfordring i et parforhold, skal man bare rive et hus ned og bygge det op igen! Vi kan holde til det, men man mærker hinandens grænser. Projektet er hyggeligt, og vi synes bare, det er sjovt.
Og hun fortsatte:
- Det er vildt at få lov til at skabe rammerne for det liv, som man har lyst til, at det skal være. Vi føler os så heldige, og området, hvor vi skal bo, virker som et hyggeligt og dejligt sted.
Nu skal det nyrestaurerede hus i Valby altså også danne rammen om Louise og Jonas' lille, nye familie.