26. okt. 2022
Af Karina Didriksen

Louise Wolff om særlig tid i familien: Det er en kæmpe omvæltning

Louise Wolff.
Louise Wolff.
Foto: Gregers Overvad
TV 2-værten Louise Wolff nyder at være mor til sine to piger. Og der er sket noget stort i familien i år.

Louise Wolff nyder, at hun kan kombinere jobbet som vært på ”Go’morgen Danmark” med at være småbørnsmor.

Den 44-årige tv-vært har sammen med kæresten Jonas Bøgh døtrene Billie, der fylder seks år den 1. november, og Gertrud på to år. Og der er sket noget særligt i familien i år.

- Den lille har fået et supergodt sprog, og min store pige er lige startet i skole, fortæller en glad Louise Wolff til BILLED-BADET og fortsætter:

- Det er en kæmpe omvæltning, men der er også meget stolthed i det, og jeg kan se, hvordan hun trives med det. Hun kommer hjem nogle gange og føles otte centimeter højere, fordi hun har lært noget nyt.

Det er en gave

Det er stort for Louise Wolff og familien, at Billie nu er begyndt i skole.

- Men samtidig er hun også sårbar, fordi hun har været vant til at være den store i børnehaven, og nu er hun den lille henne i skolen, forklarer tv-værten og tilføjer med et smil:

- Men det er en gave at få lov til at være så tæt på sådan nogle små mennesker og se dem udvikle sig. Jeg bliver bare så stolt!

Louise Wolff glæder sig til, at hun sammen med Esben Dalgaard skal styre årets store ”Knæk Cancer Live”-show på TV 2 lørdag den 29. oktober.

https://imgix.billedbladet.dk/2022-10-26/copy-of-copy-of-20220825_gko3358xx.jpg
Foto: Gregers Overvad

Læs mere om: