
Louise Wolff siger farvel med sang

Det bliver et farvel med stil, når Louise Wolff i aften - fredag den 22. december - i Musikkens Hus i Aalborg er vært på "Alletiders Juleshow".
Synger solo
Til tonerne fra Aalborg Symfoni Orkester synger Louise nemlig solo "Juletræet med sin pynt", som er hendes favoritjulesang.
På den måde siger den populære vært et flot farvel til TV 2.

Fra nytår vender Louise nemlig tilbage til DR 1, hvor hun har fået sit drømmejob og skal være vært på et ugentligt magasinprogram om kultur, litteratur og musik.
Skøn julestemning
Som medvært på "Alletiders Juleshow" har Louise sin kollega fra "Go'morgen Danmark" Mikkel Kryger, der også bryder ud i sang og synger "På loftet sidder nissen med sin julegrød".
Louise og Mikklel er dog ikke alene om at skabe den helt perfekte julestemning. I løbet af programmet får de selskab af blandt andre Burhan G, Nabiha, Frida Brygmann samt de to garvede sangere og musikere fra årets udgave af "Toppen af poppen" - Søren Huss og Michael Falch.
Alle de medvirkede synger ligesom Louise og Mikkel nogle af julens mest populære sange i nye fortolkninger, og publikum kvitterer for det storslåede juleshow med et stående og bragende bilfald.